Skip to main content

Daikin: Et sundere og mere bæredygtigt samfund siden 1924

En kvinde viser sin mand noget på en bærbar computer.

Innovation efter innovation

Lige siden Daikin blev grundlagt for næsten hundrede år siden, har vores mission været at optimere luften omkring os. Vi har altid brugt vores ekspertise til at forbedre menneskers liv og bidrage til et sundere og mere bæredygtigt samfund.

Helt tilbage i 1924 grundlagte Akira Yamada virksomheden Osaka Kinzoku Kogyosho Ltd, som i 1963 skiftede navn til Daikin. Allerede i 1933 forskede vi i brugen af fluorkølemidler. Det blev startskuddet til en mission om at udvikle de mest behagelige og energieffektive køleskabe og køleprodukter.

I 1936 blev Japans pendlere nogle af de første, der kunne nyde godt af dette, da vi lancerede Mifujirator, som leverede aircondition om bord på tog. Siden da har vi videreudviklet disse banebrydende produkter.

Fundamentet for lederskab

I 1950’erne begyndte vi at fokusere på innovation. I starten af 1960’erne var vi den første producent i Japan, der masseproducerede komplette, fritstående airconditionenheder. Syv år senere lancerede vi den første airconditionenhed baseret på varmepumpeteknologi, som blev grundstenen til vores lederskab i dette segment.

I 1970’erne påbegyndte Daikin sin globale ekspansion og etablerede sin første udenlandske afdeling i Ostend i Belgien: Daikin Europe N.V. Den havde til formål at udvikle, producere og markedsføre produkter til de europæiske markeder. I 1982 lancerede vi den første VRV-enhed med variabel kølevolumen på det japanske marked – en energieffektiv og fleksibel løsning til enhver bygning.

Daikin Europe påbegyndte en kraftig ekspansion i starten af 1990’erne. Vi etablerede datterselskaber i Europa, Mellemøsten og Afrika. Vores succes skyldtes primært vores populære og energieffektive VRV-systemer til erhverv, den stigende efterspørgsel efter aircondition til private boliger samt fremragende partnerskaber med installatører.

Opfylder skiftende behov

Kort efter årtusindskiftet begyndte vi at udvide vores sortiment til også at omfatte produkter til opvarmning og køling. I Europa var der en langt større efterspørgsel efter opvarmning end aircondition. Markedet for opvarmning havde primært fokus på olie, gas og træ, men vi brugte vores teknologi til at udvikle luft-til-vand varmepumpen Daikin Altherma. Vi lancerede den i 2006 som en enkel og bæredygtig opvarmnings- og køleløsning til boligejere.

Der var også forandringer undervejs inden for køling. Vi så et potentiale i at tilbyde totalløsninger til opvarmning, køling og ventilation og lancerede dem på markedet i form af vores Conveni-Pack. Vores systemer gav enorme energibesparelser, især i årets koldere måneder, hvor supermarkeder brugte spildvarmen fra deres køleskabe til at opvarme deres butikslokaler.

En global leder – både før og nu

I perioden 2016-2018 opkøbte Daikin fire køleproducenter med base i Europa: Zanotti, Tewis, Hubbard og AHT. Det gjorde os i stand til at levere bæredygtige produkter til hele kølekæden, herunder transportkøling og supermarkedsenheder.

Daikin Europe har altid arbejdet med forskning og udvikling, men med etableringen af vores EMEA Development Centre i 2011 formaliserede vi denne del af driften. I dag er udviklingscentret den førende globale aktør inden for varmepumpeteknologi til opvarmning og køling.

Daikin stræber altid efter at ligge forrest inden for innovation og bæredygtighed og præsenterede i 2021 sin Fusion 2025-plan. Med den tager vi teten i omstillingen til et CO2-neutralt samfund, samtidig med at vi er tro mode vores oprindelige mission.